Fy føj da for en måned.
Eksamensstress, eksamensopgaver, spejder og … ja spejder.
Hele januar måned har været dedikeret til mine eksamener, men også spejderiet. Når man først er blevet bidt af det, er det lidt svært at lægge det fra sig, selvom man burde. Derfor har jeg også fundet nye græsgange, – idet jeg sidder med i GÆSTeudvalget under Blå Sommer 2009. Her laver jeg store udgivelser; avis, manualer og lejrbog til lejren – in english of course.
Derudover har jeg fejret min fødselsdag den 11. januar, hvor jeg blev 22.
Dejlig alder, man føler sig lige der, midt i mellem… Og man skal selvfølgelig nyde det mens man kan. Jeg var så heldig at Franke kom på besøg og fejrede fødselsdag med mig, da han alligevel var i byen.
Jeg har fået en lampe, en film, et tæppe og self. masser af hilsener, tak for det.
Jeg har også skullet aflevere en masse eksamensopgaver. Jeg fik afleveret designhistorie og metode og analyse med tilfreds mine fra min side. Så har jeg lige været oppe i Marketing og organisation, hvor jeg lige nåede over målstregen, på et hængende hår, og jeg har afleveret blankt i regnskab og finansiering. Dette betyder jo så at jeg skal tage den om, men det går nok.
I januar har jeg også rendt on and off til psykologen. Jeg er så heldig at få en håndsrækning fra det offentlige hvad det angår, så jeg går i behandling på Kolding Sygehus, hvor vi er ved at fjerne div. traumer osv.
Det går ligeså stille fremad, og jeg bliver mere og mere mig selv igen. Glæd jer, det blir godt at se mig smile, uden at skulle kæmpe for at holde facaden!
Jeg har også klippet mit lange hår… – ja, en synd, ville man nok sige… men det er en kæmpe lettelse.
og så har jeg strikket sokker til stakkels Martin, som fryser så skrækkeligt fordi han ikke har nok tøj på, når han tager til spejder
Så er det godt han har mig til det…